
Vejledning
lige fra anmeldelse af dødsfald til planlægning af begravelse, skifte af dødsbo og praktiske opgaver.
Vejledning ved dødsfald
- alt du skal vide om processen
Når et dødsfald indtræffer, opstår der mange spørgsmål og praktiske opgaver.
Vi hjælper vi dig med at skabe overblik og tryghed i en svær tid.
Her får du en detaljeret guide til, hvad der sker - og hvordan vi kan støtte dig gennem hele forløbet.
Hvad gør man først ved et dødsfald?
Et dødsfald skal attesteres af en læge med en dødsattest. Herefter kan bedemanden komme og hente den afdøde.
Når lægen har udfærdiget attesten kan vi starte processen med anmeldelse af dødsfaldet, tilrettelæggelse og alle de valg der skal træffes i den forbindelse.
Planlægning af begravelse eller bisættelse
Når dødsfaldet er anmeldt af lægen, kan vi også begynde at planlægge ceremonien. Skal det være en begravelse eller en bisættelse? Skal der være en kirkelig handling, eller ønsker I en borgerlig ceremoni? Vi rådgiver om valg af kiste, urne, blomster og musik og hjælper med at booke kirke, kapel eller andet sted for højtideligheden.
Herefter skal man sørge for at anmelde dødsfaldet via kirkekontoret. Nu sendes sagen videre til skifteretten, som håndterer den juridiske del af boet (se nærmere her)
Vi hjælper dig med at udfylde dødsanmeldelsen og sikre, at alle oplysninger er korrekte. Det er vigtigt at angive en kontaktperson, da denne vil modtage beskeder fra skifteretten.
Skifteretten – Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?
Skifteretten er en afdeling under byretten, der behandler dødsboer. Indtil skifteretten har udstedt en skifteretsattest, må afdødes ejendele og værdier ikke fordeles. Skifteretten indkalder typisk kontaktpersonen til et telefonmøde, hvor man gennemgår boets størrelse, familieforhold og eventuelle testamenter.
Praktiske opgaver efter dødsfald
Ud over skifteretten er der mange praktiske opgaver, som vi kan hjælpe med:
-
Bestilling af dødsannoncer
-
Kontakt til præst eller ceremonileder
-
Transport af afdøde
-
Hjælp med blomster og gravsten
-
Rådgivning om skifteretsprocessen
Hvorfor vælge en bedemand?
En bedemand er din trygge støtte i en svær tid. Vi kender alle regler og procedurer og sørger for, at intet bliver glemt. Vores mål er at skabe en værdig afsked og give dig ro til at fokusere på det vigtigste – at mindes og tage afsked. Vores store netværk i lokalområdet gør at vi kan vejlede jer trofast om, hvilke muligheder der er for ceremoniens afvikling.
Kontakt os for hjælp
Har du brug for vejledning om processen eller skifteretten? Kontakt os i dag. Vi står klar med professionel rådgivning og personlig støtte – døgnet rundt på telefon 31 12 66 67 eller mail info@bedemandbruun.dk
